TPE - erhvervsrejser på medlemmernes præmisser

Den 28. august 1991 tog Søren Schødt og Claus Johansson sammen med en gruppe store, danske virksomheder initiativ til at danne konsulentvirksomheden Danish Travel Pool (DTP). DTP ydede fra starten konsulentbistand på erhvervsrejseområdet. 

To år senere oprettede DTP sit eget rejsekontor som en modpol til de etablerede erhvervsrejsebureauer. Dermed blev kimen lagt til det
TravelpoolEurope (TPE), vi kender i dag; et administrativt fællesskab for erhvervsrejser på medlemmernes præmisser.

2013  

TPE har nu rejse og rejseafregningsaktiviteter i 31 lande

    TPE har nu rejse og rejseafregningsaktiviteter i 31 lande og mere end 260 Mdkk. I rejsebudget. Efterspørgslen på TPE’s End to End løsning på globalt plan, blandt medlemmerne, er kraftigt stigende.                          

2013  

TPE implementerer ny brugerstyret medlemsportal

    TPE implementerer ny brugerstyret medlemsportal, som giver medlemmerne nem og hurtig adgang til rejsebestilling, rejseafregning og virksomhedsrelateret rejseinformation. Som noget nyt, kan virksomhedens nu selv uploade og redigere relevante nyheder til deres rejsende.                          

2012  

TPE tilbyder et globalt kreditkort program

    TPE tilbyder et globalt kreditkort program som en del af rejseafregningsløsningen og kan derved automatisere rejseafregningsprocessen for virksomheder over hele verden.                          

2012  

TPE runder 32 medlemmer

    TPEs medlemskreds tæller pr. 1. Maj 2012 32 medlems virksomheder.                          

2011  

TPE fejrer 20 års jubilæum

    Foreningen fejrer sit 20 års jubilæum og har nu 28 medlemmer, og rejseaktiviteter for over 194 mio. dkr. i 2011.

2011  

Expenture og Concure indgår partnerskab

    TPEs rejseafregningsløsning Expenture indgår partnerskab med Concur, der er førende leverandør af rejseafregningsløsninger. Dette gør Expenture endnu bedre og sikrer i højere grad, at løsningen er fuldt tilgængelig og stærkt supporteret på alle markeder.

2010  

TPE udvikler softwareløsning til ConTgo

    TPE udvikler via sit datterselskab TMT en softwareløsning til ConTgo, som har specialiseret sig i services til mobiltelefoner målrettet erhvervsrejsebranchen.

 
2009  

Mere konjunkturstærk medlemskreds

    Flere konjunkturstærke virksomheder og organisationer i medlemskredsen konsoliderer TPE i en vanskelig finanskrisetid. TPE's medlemmer tæller i 2009 foruden en række store erhvervsvirksomheder også faglige, offentlige og humanitære organisationer.
 
2008  

Samlet rejsebudget runder 200 mio. dkr.

    TPE's medlemmer køber i 2008 rejser for over 200 mio. dkr. Det gør TPE til en endnu stærkere forhandlingspartner og modspiller til de traditionelle erhvervsrejsebureauer.
   
2008  

Rejseafregning tilbage på TPE's hænder

    TPE køber rejseafregningsløsningen tilbage og styrker kerneforretningen. Datterselskabet Expenture A/S sælges.
 
2008  

TPE overtager aktiviteter i BTC Data

    TPE køber aktiviteterne i BTC Data, og overtager rettighederne til foreningens back-office system. Systemet er et såkaldt data warehousesystem. Overtagelsen inkluderer desuden kunder som FCm Travel og Lego.
 
2007  

Ny softwareløsning scanner over 100 hjemmesider

    TPE's datterselskab, TMT ApS, udvikler et program, WebCrawler, der kan scanne over 100 forskellige hjemmesider. Programmet nedsætter tidsforbruget pr. flybestilling betydeligt, og hjælper bl.a. med at automatisere faktureringsprocessen.
 
2006  

Konsolidering af aktiviteter i Skandinavien

    TPE indgår i perioden 2005-2006 en række aftaler med svenske og norske leverandører af rejseydelser (hoteller m.v.) for at konsolidere foreningens aktiviteter i Skandinavien yderligere.
 
2005  

Rejseafregningsservice udbredes uden for TPE

    TPE's datterselskab ePostTrip A/S skifter navn til Expenture A/S og retter samtidig blikket udad. Datterselskabet går sammen med sine investorer om at udbrede rejseafregningsløsningen til kunder uden for huset, som en fuldstændig, outsourcet løsning.
 
2005  

Først i Europa med direkte booking

    TPE udvikler som det første rejsekontor i Europa en løsning, som parallelt med de traditionelle bestillingssystemer kan gå ind og booke direkte i flyselskabernes egne reservationssystemer. Løsningen dækker hele Norden.
 
2004  

Egen afdeling for grupperejser

    For at imødegå medlemmernes efterspørgsel og hjælpe med at nedbringe omkostningerne i medlemsvirksomhederne, opretter TPE en egen afdeling for grupperejser. Formålet er at professionalisere området og skabe en mere gennemsigtig prisstruktur.
 
2004  

Forbedret rapportering

    TPE opretter et knowledge center, hvor medlemmerne selv kan trække skræddersyede rapporter. Rapporterne skal hjælpe virksomhederne med at sætte fokus på rejseøkonomien.
 
2003  

Svensk afdeling

    COOP Norden bliver medlem af TPE og stadig flere af foreningens eksisterende medlemmer får afdelinger i Sverige. TPE kvitterer med at oprette en særlig afdeling med svensktalende personale, som skal betjene de svenske rejsende og rejsebestillere.
 
2003  

Fra DTP i Danmark til TPE i Europa

    Foreningen skifter navn fra Danish Travel Pool (DTP) til TravelpoolEurope (TPE). Det nye navn afspejler bedre foreningens øgede aktiviteter i hele Europa.
   
2002  

Rejseafregningsservice dækker hele Europa

    DTP implementerer rejseafregning i hele Europa for et af sine medlemmer, General Electric (GE). 

2002  

Nyt datterselskab til rejseafregningsservice

    Foreningen udvikler sammen med Andersen Consulting (senere Deloitte) datterselskabet ePostTrip A/S (senere Expenture A/S). Datterselskabet får ansvar for administration, videreudvikling og salg af DTP's rejseafregningsløsning til foreningens eksisterende medlemmer.

2002  

Concur ny partner på rejseafregning

    DTP indleder et samarbejde med Concur om levering af software til foreningens rejseafregningsløsning.  
 
2001  

Konkurrenceindspark i kølvandet på SAS-sagen

    I kølvandet på SAS-sagen pådrager DTP sig en del medieopmærksomhed. DTP benytter sig af situationen til at sætte øget fokus på den manglende konkurrence i det skandinaviske luftrum. Foreningen afleverer en række konkurrenceindspark til danske politikere.
 
2001  

DTP lægger pres på SAS for ulovligt kartelsamarbejde

    DTP forsøger sammen med Forbrugerstyrelsen at presse SAS til at dække foreningens tab som følge af flyselskabets ulovlige kartelsamarbejde med Maersk Air. Det skønnes, at samarbejdet har kostet DTP's medlemmer millioner af kroner i opskruede billetpriser.
  
2001  

Samlet rejsebudget runder 100 mio. dkr.

    Foreningen fejrer sit 10 års jubilæum og har nu 21 medlemmer med tilsammen 55.000 rejsende, og rejseaktiviteter for over 100 mio. dkr. om året.
 
1998  

Stadig flere leverandører gennemfaktureres via DTP

    Foreningen tilføjer endnu en leverandør til listen og tilbyder nu også at administrere brobizzer. Det letter det administrative arbejde i medlemsvirksomhederne yderligere.
   
1998  

EU-bevilling til TMT

    EU støtter DTP's datterselskab TMT med 5 mio. dkr. til udvikling af selskabets søgemaskineteknologi. I projektet deltager bl.a. KDS fra Frankrig og Ventura fra Italien. 
 
1997  

Styr på prisen og tabte besparelser

    DTP udvikler en metode til at sikre korrekt prissætning ved onlinebestillinger, samt rapportere om afvigelser og tabte besparelser. Rapporterne hjælper medlemmerne med at overholde virksomhedens rejsepolitik.
 
1995  

DTP hjælper med møder og konferencer

    Foreningen håndterer nu også medlemmernes møder og konferencer. DTP indgår de første aftaler med møde- og konferencesteder rundt om i Norden.
 
1994  

Medlemsportal og onlinebestilling

    DTP lancerer i samarbejde med GetThere en medlemsportal, hvor medlemmerne kan bestille rejser online og få råd om rejsebestilling og rejseøkonomi.

1994  

Bonuspoint til virksomheder

    DTP begynder som en af de første aktører i Danmark at bruge bonuspoints optjent i forbindelse med tjenesterejser til køb af nye erhvervsrejser. Det nye er, at bonus optjent i erhvervsøjemed tilfalder virksomheden i stedet for den enkelte medarbejder.
 
1993  

Administrativt fællesskab

    DTP åbner sit eget rejsekontor. Rejsekontoret fungerer i praksis som et administrativt fællesskab (shared service center) med en central indkøbs-, rådgivnings- og kontrolfunktion. Formålet er at opnå besparelser på erhvervsrejseområdet gennem større købekraft, centraliseret knowhow og en mere effektiv håndtering af virksomhedernes rejseaktiviteter.
 
1991  

Konsulenthjælp til erhvervsvirksomheder

    Danish Travel Pool (DTP) bliver grundlagt af direktør Søren Schødt i samarbejde med Claus Johansson, efter at de to er blevet opmærksomme på et voksende behov for uafhængig, ekstern konsulentbistand på erhvervsrejseområdet. DTP har fra starten seks medlemmer, deriblandt det GE-ejede Nordisk Re, der har bidraget til at afdække behovet.
   
TravelpoolEurope f.m.b.a. · Vermundsgade 38 A - 2100 København Ø. · Phone +45 33 36 96 00 · SE-nr. 15 75 34 98 · Copyright ©