I takt med at industrier kæmper for at blive mere og mere konkurrencedygtige, kan du stole på TPE som din erfarne partner hver eneste skridt på vejen.
Vi har købekraften, den detaljerede markedsindsigt samt den dybdegående erfaring og ekspertise til at dække alt fra formuleringen af din rejsepolitik til færdiggørelsen af din udgifts- og fakturahåndtering.
Meet TPE’s employees
Mød Thomas Jørgensen (49) – Manager, Travel Procurement
Ansat hos TPE i 16 år
Hos TPE går vi efter at skabe resultater. For vores medlemmer. Og sammen med vores medlemmer. Men bestemt også som kolleger. Grundelementet i alt, hvad vi arbejder med, er effektivisering, og vi er derfor konstant på udkig efter, hvor og hvordan vi kan bidrage til et løft hos vores medlemsvirksomheder, når det handler om deres ikke-strategiske indkøb. Det ligger dybt i vores DNA, at vores medlemmer kommer først. Det er deres behov, der sætter dagsordenen. Deres ønsker, der ligger til grund for vores arbejde. Og deres krav, vi analyserer og arbejder målrettet for at imødekomme så optimalt som muligt”.
Thomas Jørgensen – Manager, Travel Procurement
”Netop fordi vi er en non-profit medlemsorganisation oplever vi ikke et pres ovenfra for at få solgt en masse. Vi skal heller ikke ’bare’ have afsluttet vores igangværende sager og komme hurtigst muligt videre. Vi har andre mål, som giver os plads og tid til at fordybe os. Og vi bruger gerne de ekstra minutter og går eller løber den ekstra mil, der skal til, fordi vi netop er en servicefunktion. Så når vi siger, at vi kun eksisterer for vores medlemmers skyld, er det meget mere end blot en talemåde. Vi er til for dem, fordi vi er ejet af dem. Derfor er det selve DNAet i vores forretningsmodel og prisstruktur, at den akkumulerede effekt, vi opnår ved at udføre opgaver på vegne af nogle, kommer alle til gode, når man er medlem af TPE. Som non-profit medlemsforening går alle fordele direkte tilbage til medlemsvirksomhederne, og den tankegang gennemsyrer vores daglige arbejdsopgaver på meget positiv vis”.
”Som daglig leder er jeg en del af driften – også fordi jeg konsekvent har ønsket at være med ude, hvor det sker. Hvor arbejdet udføres, og opgaverne løses. Før TPE var jeg i en årrække ansat på et stort rejsebureau og var kørt lidt surt i det. Når man er ansat et stort sted, er der tendens til hierarkier og en række lag, som forslag og idéer skal igennem, før det kan føre til beslutninger, der evt. kan udmønte sig i forandringer. Hos TPE er der ikke langt fra idé til handling. Vi er et mindre firma med en langt større fleksibilitet i hverdagen. Jeg har fra dag ét oplevet stor frihed under ansvar og stor tillid til idéer og forslag. Og også i dag – 16 år efter min ansættelse – er TPE fortsat en meget lyttende arbejdsplads, der er åben for både dialog og nytænkning”.
Generelt tror jeg godt, man kan tillade sig at sige om rejsebranchen, at den er hård, og at der er pres på hele vejen rundt. Det, der imidlertid kendetegner TPE, er, at vi løfter i flok og gør hinanden bedre. De fleste medarbejdere har været her i lang tid. Vi har det godt sammen, og vi støtter og tager hånd om hinanden – både professionelt og privat. Alle byder ind og er med. Det er en arbejdsplads, jeg så absolut vil anbefale til andre”.
Thomas Jørgensen – Manager, Travel Procurement
Når du søger job hos TPE
Noget af det, der interesserer os mest, når vi har nye, potentielle kolleger til samtale, er hvilket menneske, der gemmer sig bag ansøgningen. Vi vægter kompetence og professionalisme utrolig højt, og netop derfor går vi målrettet og interesseret efter at lære dig at kende som person, så vi sammen kan finde ud af, hvordan du og dine kompetencer passer til TPE – og vi til dig.
Vil du være en del af et spændende team inden for rejsebestilling og -rådgivning?
Så check ind her!
Ovenpå pandemien har vi igen rigtig travlt og er derfor konsekvent på skarpt udkig efter nye kolleger. Så hvis du vil være med til at sikre vores medlemsvirksomheder den top-professionelle rådgivning, de har brug for og krav på, og du samtidig har lyst til at blive en del af et rigtig godt, mindre team på ca. 40 medarbejdere, glæder vi os til at høre fra dig!
E-mail liste
Tilmeld dig, hvis du vil
modtage lejlighedsvise godbidder
fra os.
Din oplevelse på dette websted vil blive forbedret ved at tillade cookies.