Med medlemskabet får GWS adgang til TPEs fællesskab og løsninger, som understøtter virksomheden i at optimere og effektivisere sine rejseindkøb og udgiftshåndtering på tværs af selskabets globale aktiviteter.
GWS blev grundlagt i 2008 og har hovedsæde i Fredericia. Virksomheden er en førende leverandør af installation, service og vedligehold af både on- og offshore vindmøller. Med projekter i mere end 40 lande og en stærk global tilstedeværelse i Europa, Asien, Australien og Nordamerika arbejder GWS tæt på både kunder og projektlokationer verden over.
Medlemskabet af TPE er ensbetydende med etablering af et struktureret rejse set-up, der lever op til gældende krav og retningslinjer og samtidig er tilpasset GWS’ operationelle behov. Dette omfatter point-of-sale services i Tyskland kombineret med projektbaseret fakturering på tværs af 11 lande, hvilket sikrer transparens og effektiv håndtering af komplekse rejseaktiviteter. Med ca. 1.500 medarbejdere og en årlig rejseomsætning på over 50 millioner DKK får GWS en skalérbar løsning, der understøtter virksomhedens globale medarbejderstab af rejsende teknikere.
Et varmt velkommen til Global Wind Service!