Vi søger en erfaren it-medarbejder med interesse og erfaring med it-drift, herunder overvågning, backup og sikkerhed.
Du skal være med til at sikre en stabil it-drift og medvirke til at sikkerheden løbende er opdaterede. Du får også mulighed for at arbejde med projekter og implementering hos vore kunder.
Din profil:
Vi forventer, at du har et godt kendskab til it og it-sikkerhed og gerne erfaring med infrastruktur og serverdrift. Arbejdet er præget af høj grad af selvstyring, så du skal kunne tage ansvar og være skarp til at prioritere.
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra et en lignende stilling.
Dine opgaver består bl.a. af:
- Koordinering og prioritering afdelingens opgaver
- Kontinuerlig optimering af drift og sikkerhed.
- Optimering af vores infrastruktur
- Planlægning og gennemførsel af aktiviteter som f.eks skift af hostingleverandør
- Indgå i den daglige drift, test, helpdesk, support, fejlfinding, mv.
- Gennemføre løbende kontroller af vores it-sikkerhed, herunder dokumentation, test og optimering. Det vil være et plus, hvis du har kendskab til CIS-kontroller og ITIL-processer
- Har du kendskab til GDPR vil det også være et plus
- Koordinere samarbejde med vores eksterne it-partnere
TPE tilbyder:
TPE er en international virksomhed hvor vejen fra idé til handling er ganske kort. Vi tilbyder fleksibilitet med hensyn til arbejdstider, mødetider og hjemmearbejde. Trives du bedst i selskab med andre mennesker kan du med fordel deltage i vores sommerfest, julefrokost, teatertur mv. Vi arbejder godt sammen, ikke kun i afdelingen men også på tværs af virksomhedens afdelinger. Vi tilbyder efteruddannelse så du er kan holde dig ajour.
Om os:
På nuværende tidspunkt består afdelingen af 6 medarbejdere, der alle sidder med meget forskellige opgaver, så som SQL, udvikling og vedligeholdelse af backoffice systemer, helpdesk, implementering af nye medlemmer, optimering, mv.
Vort it-miljø består af Windows-servere. De fleste er placeret hos en hostingleverandør. Vi bruger Microsoft Dynamics 365 suppleret med en egenudviklet løsninger. Vi udveksler data med flere systemer, bl.a. Amadeus billetsystemer, SAP Concur og rejsebureauer over hele verdenen samt vores medlemmer.
TPE er et medlemsejet Shared Servicecenter for erhvervsrejser. Det betyder, at vi tilbyder unikke og innovative måder hvorpå erhvervsrejser indkøbes og administreres. TPE kan dokumentere en besparelse for medlemmerne på mellem 10-24% af deres samlede rejseomkostninger.
Med et globalt setup servicerer TPE +35 store medlemmer såsom Fujitsu, Coloplast, Coop Danmark, Fritz Hansen, Egmont, Ambu, ISS, Royal Unibrew, mv.
I dag beskæftiger vi ca. 35 medarbejder, som forventes at vokse.
Vi har et skønt lyst kontor beliggende på Østerbro i København, som er omgivet af charmerende ombyggede fabriksbygninger. Kontoret indeholder flere storrumslokaler, hvilket resulterer i et åbent fællesskab.
Vores kultur er præget af det ambitiøse og kompetente kollegaskab, der er stærkt fokuseret på resultater og udvikling. Samtidig fokuseres der på at rammerne for et attraktivt og sundt arbejdsmiljø bevares, hvor trivsel og personlig udvikling sættes i højsædet.
Andre oplysninger:
Du er meget velkommen til at kontakte CFO Michael Jensen, mje@tpe.org / tlf: 29 23 91 53, for at høre nærmere om stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes individuelt. Vi har bl.a. sundhedsordning og 5 feriefridage.
Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler. Send gerne CV samt ansøgning hurtigst muligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Ansøg her